Det var tidligt på en mandag morgen i Tampa, Fla. Yankees var allerede et par dage inde i forårstræningen, og spillertruppen på George M. Steinbrenner Field var fyldt med stjerner. Fra første dag var der et øget antal journalister og fotografer til stede for at følge Giancarlo Stanton og forsøge at få fat i ethvert muligt citat fra eller billede af den regerende National League MVP. Hvis der var en mulighed for at få et glimt af ham på hovedbanen, hvor han tog fluebolde, så var pressekorpset til stede. Hvis sluggeren var på bænken og havde en samtale med Aaron Judge, kunne man høre lyden af kameraer, der klikkede. Og hvis Stanton var i nærheden af et slagbur, var alle øjne rettet mod ham.
Men mediernes fokus på denne varme og fugtige morgen havde ændret sig. På denne dag tog journalisterne en pause fra Stanton-rytmen og befandt sig i stedet på et bagvedliggende felt, hvor de fulgte hver eneste bevægelse af en 5-fod-11 second baseman, hvis sidste officielle slag kom som medlem af Single-A Asheville Tourists i 2011. Fyren, der fik al opmærksomheden, var iført nr. 73, hvilket ikke ligefrem er et nummer, der gives til en stjernespiller. Men uanset hans mangel på Big League-erfaring eller hans høje nummer skinnede den nye spillers stjerne på denne dag – eller enhver anden dag – lige så klart som Stantons.
Efter at have afsløret, at det var en drøm for ham en dag at bære pinstripes, begyndte Pro Bowl-quarterback Russell Wilson, der førte Seattle Seahawks til deres eneste Super Bowl-titel i 2014, at udleve denne fantasi i februar 2014. 26.
En dygtig baseballspiller gennem hele sit liv, Wilson blev først valgt ud af high school af Baltimore Orioles i den 41. runde af MLB-draftet i 2007. Han skrev ikke under med holdet, men valgte i stedet at gå på North Carolina State, hvor han spillede quarterback. Tre år senere valgte Colorado Rockies Wilson i fjerde runde. Han skrev under med holdet og tilbragte to somre med at spille second base i Rockies’ Minor League-system.
I 2010 slog Wilson .230 med to homeruns i 32 kortvarige Single-A-kampe i en kort sæson. I den følgende sæson slog han .228 med tre homeruns for Rockies’ Single-A-affiliate og deltog i 61 kampe.
Et par måneder senere meddelte Wilson organisationen, at han ville gøre karriere i NFL, og efter at have afsluttet sin college-karriere på University of Wisconsin fandt han superstjernestatus i Pacific Northwest.
Trods al sin succes på gridiron opgav Wilson aldrig helt tanken om at spille baseball. Texas Rangers erhvervede hans baseballrettigheder i 2013 Rule 5 Draft, og han deltog i forårstræningen med sit nye hold i 2014 og 2015.
Efter at have holdt sig væk fra diamanten i et par år blev Wilson handlet af Rangers til Yankees i februar, og quarterbacken accepterede straks en invitation til at komme til forårstræning i Tampa.
Og så efter at have taget en Yankees-uniform på i sit skab for første gang den 26. februar, sluttede Wilson sig til Didi Gregorius og et par andre infielders på den bagerste bane i Yankees’ Spring Training-kompleks. Der fieldede han omkring hundrede ground balls, lavede flipkast til Yankees’ shortstop og afsluttede double plays med hårde kast til første base.
Efter et af Wilsons perfekt præcise kast til første base begyndte Gregorius at grine.
“Sikke en arm!” Gregorius råbte. Wilson smilede bare.
Som træningen skred frem, fortsatte second baseman med at imponere, da hans infield-spil lignede mere og mere de andre spilleres for hver groundball, der blev slået til ham. Ved afslutningen af træningen gik nr. 73 af banen sammen med de andre infieldere på vej til hjemmeklubhuset for at holde en kort pause.
Wilsons næste punkt på dagsordenen var at tale til det store kontingent af medier, der var samlet til et pressemøde. Men først bad Yankees-manager Aaron Boone sin nyeste spiller om at tale til holdet.
I sin fem minutter lange tale talte Wilson om sin begejstring over at bære pinstripes og over at være en del af et hold, som han altid har drømt om at spille for. Han fortalte detaljeret, hvordan han, da han voksede op, fortalte sin far, der døde i 2010, at han en dag ville blive en Yankee.
“Dette er noget af det største, jeg nogensinde har haft mulighed for at gøre,” sagde Wilson. “Det er en af mine største drømme. Jeg har altid sagt til min far, at jeg en dag ville spille for New York Yankees, og at være her og spille for den største organisation i baseball er en velsignelse.”
Så talte han om sine erfaringer i fodbold. I den del af talen talte Wilson om at vinde; specifikt om, hvordan han var med til at føre Seahawks til tilbagevendende Super Bowl-deltagelse.
Wilson talte om, hvordan han er besat af at vinde endnu en Super Bowl, og hvordan det samme fokus vil være nødvendigt for at Yankees kan vinde deres næste mesterskab. Han fortalte også, hvad han mener er nøglerne til hans succes, og han tilbød at hjælpe de spillere, der sidder foran ham, på enhver måde, han kunne.
“Det vigtigste, jeg delte med dem, er, at konsekvens er alt,” sagde Wilson til Yankees Magazine dagen efter. “Konsekvens i din tilgang. Du skal have konsistens i din proces og stole på den proces. Og i sidste ende skal du spille med passion. Spil med stor passion og tro på, at der vil ske store ting – og det vil der også.”
Et par minutter efter Wilsons tale til holdet mødtes Boone med sin quarterback/second baseman for at gennemgå planerne for resten af dagen. Boone informerede Wilson om, at han ville tage slagtræning før aftenens kamp i en gruppe, der ville omfatte Stanton, Judge, All-Star catcher Gary Sanchez og den slående første baseman Greg Bird.
“Jeg fortalte ham, at han hellere skulle være på i dag, for jeg sætter ham derude med de store drenge,” sagde Boone senere på eftermiddagen. “Russell fortalte mig, at de hellere må være på i dag.”
Boone elskede Wilsons selvtillid, så meget at han delte spøgen med enhver spiller inden for hørevidde, da han stod nær slagburet.
“Jeg håber, at vi stjæler en masse af hans visdom og hans egenskaber,” sagde Boone. “Jeg håber, at de smitter af på os. Når man taler om NFL-quarterbacks, taler man om de største sportsstjerner i vores samfund. Det er meget spændende at have en fyr som Russell, en fyr med så stor karakter, det er meget spændende. Vi er glade for at have ham her i et par dage. Jeg er helt sikker på, at vores drenge vil få gavn af hans tilstedeværelse, og man kan se, at han virkelig glæder sig til at være en del af dette hold. Vi har mange fyre med høj karakter på vores hold, og på den måde passer Russell perfekt ind. Jeg er spændt på at se, hvordan de næste par dage udvikler sig.”
Mens Boone delte sin begejstring over gæstespilleren, stod Wilson på højre felt og strækkede sig sammen med sine holdkammerater. Efter holdøvelsen gik Wilson sammen med centerfieldspilleren Aaron Hicks, en spiller, der er kendt for at have en af de bedste arme i baseball. Hvert kast frem og tilbage kom hurtigere ind end det foregående, indtil spillerne spredte sig til deres respektive positioner for at øve sig på infield og outfield.
Medens hans to små børn sad på sæderne bag første base-backen og havde deres egne Yankees-trøjer med nummer 73 på, løb Wilson ind på bænken og greb to bat med påskriften “Russell Wilson, New York Yankees”. Han gik ud til slagburet så roligt, som han kunne, og ventede på sin tur.
Endlig kom det øjeblik, som Wilson var mest spændt på, nemlig starten på slagtræningen. Judge gik ud af buret efter at have slået flere kast ind i et sort net højt over muren på centerfield. Mens hans holdkammerater holdt nøje øje med ham, trådte Wilson ind i den højrehåndede slagboks og – som det er normen – lagde et bunt ud. Efter endnu et amtslag slog han en ground ball til venstre side. Derefter begyndte han at slå line drives til center field og venstre field.
Da hans første runde var slut, gik Wilson ud af buret med et smil på læben. Han hang ikke kun ud med de store drenge, men han kan faktisk have imponeret dem.
Stanton kom ind i buret som den næste og slagtede stort set alle de kast, der krydsede pladen. Mens Stanton slog, fik Wilson nogle visdomsord fra Yankees’ særlige rådgiver Reggie Jackson, der slog 563 homeruns i sin karriere.
“Det var ret sejt,” sagde Wilson. “Hver gang du kommer til at være omkring en legende og en Hall of Famer, især i dette miljø, er det specielt.”
I sin anden runde af BP slog Wilson tre baseballs over muren i venstre felt, hvoraf en af dem også ryddede et dæk på andet niveau af GMS Field.
Denne gang, da Wilson gik ud af buret, hilste Sanchez på ham med et knytnæveslag.
For ikke at blive overgået kom Stanton, der også er højrehåndet slagmand, tilbage i buret og sendte elegant en baseball højt op i luften. Den så ud til at rejse for evigt, sejlede helt ud af boldbanen og landede sandsynligvis et sted på en parkeringsplads bagved.
Wilson vendte tilbage til buret og slog yderligere tre batting practice home runs og sluttede med seks.
“Jeg var klar til at slå og have det sjovt i dag,” sagde Wilson. “Men det var fantastisk at se de fyre slå. Du har nogle fremtidige Hall of Famers i det slagbur. Bare det at være sammen med dem, slå med dem og arbejde med de grundlæggende principper var fantastisk. Jeg havde det virkelig sjovt derude.”
Wilson nød også at høre de andre spilleres reaktioner.
“Reggie blev ved med at sige: ‘Du kan godt klare det her, mand’,” sagde Wilson. “Han blev ved med at fortælle mig, at jeg kunne slå i de store ligaer. Stanton og Judge lavede sjov med mig, hver gang jeg slog en ud. Da jeg slog en over det andet dæk ude i venstre side, spurgte de mig, om jeg havde gjort det her i et par år og gemt mig og spillet et eller andet sted.”
Med fodbold øverst på Wilsons prioriteringsliste havde han naturligvis ikke meget tid til at arbejde på sit sving.
“Jeg kunne kun træne en dag, før jeg kom her,” sagde Wilson, der var iført en mørkeblå slagtræningstrøje og nålestribede bukser. “Men jeg tror, at jeg var forberedt i den forstand, at jeg har spillet baseball hele mit liv. Det er på ingen måde en let sport, men det er noget, jeg har dyrket, siden jeg var fire år gammel. Det er det, jeg elsker at lave. Jeg elsker at være ude på banen. Det bringer gode minder fra min barndom tilbage til mig. Jeg har måske ikke tid til at træne, men jeg tror bestemt, at jeg har evnerne til det.”
Men da Wilson var færdig med slagtræningen, blev hans to små børn eskorteret ud på banen. Wilson omfavnede dem begge og gik med dem ned langs første base-linjen for et kort besøg. Med Yankees’ cheffotograf et par meter væk stillede quarterbacken, der er gift med sangerinden og sangskriveren Ciara, op til et par billeder med sine børn. Derefter bad han Judge, der befandt sig på bænken, om at slutte sig til dem.
“Du er et naturtalent,” sagde Judge, da de to stjerner gik tilbage til bænken. “Jeg tror stadig, at du har gemt dig på en af de bagerste baner og øvet dig.”
Med omkring en time tilbage inden aftenens kamp mod Philadelphia Phillies skrev Wilson – som på det tidspunkt ikke havde planer om at deltage i nogen af opvisningskampene i sin tid med holdet – flere autografer til fans, hvoraf nogle håbede på at få Wilson til at skrive sit navn på baseballs og andre holdt footballs og Seattle Seahawks-trøjer frem.
Derfra sluttede han sig til Judge, Stanton og Sanchez i de indendørs slagbure. Han studerede deres sving, mens de slog fra batting tees.
Og så, i et andet drømmende øjeblik, begav Wilson sig ud på banen og stod ved siden af sine Yankees-holdkammerater til nationalsangen.
“Det ramte mig virkelig på det tidspunkt,” sagde Wilson. “Det var der, det gik op for mig, at jeg var en Yankee.”