“Vores søn er 6 år gammel, minimalt verbal og befinder sig i spektret. Vi har set ham gøre fremskridt med en talegenererende enhed – en berøringsskærm med billeder, der producerer enkelte ord. Hvordan kan vi bruge denne tilgang til at fortsætte hans fremskridt og imødekomme hans skiftende behov, når han bliver ældre og mere uafhængig af os?”
Den følgende information har ikke til formål at diagnosticere eller behandle og bør ikke træde i stedet for personlig konsultation, hvor det er relevant, med en kvalificeret sundhedsperson og/eller adfærdsterapeut.
Svaret på dagens “Har du spørgsmål?” kommer fra Oliver Wendt, assisterende professor ved Purdue University og forsker i universitetets programmer for tale-, sprog- og hørevidenskab samt for forstærkende og alternativ kommunikation. Desuden er Dr. Wendt medstifter af SPEAK MODalities, som udvikler software til at hjælpe nonverbale og minimalt verbale børn med autisme med at forbedre deres kommunikations-, tale- og sprogfærdigheder.
Tak for dit spørgsmål. Talegenererende enheder og apps er blevet populære muligheder for understøttende og alternativ kommunikation (AAC) for nonverbale eller minimalt verbale børn og voksne med autisme.
Lære at bede om genstande og vise interesse for ting er ofte de første færdigheder, som børn – eller voksne – mestrer, når de begynder at bruge en talegenererende enhed. Dette indebærer, at de skal lære at aktivere symboler på apparatets skærm for at angive et ønske eller en interesse. Dit barn kan f.eks. ønske sig “juice” eller en “kage”. Eller måske vil det angive sin glæde over at se et “fly” i luften eller en “hund” på den anden side af gaden.
Du som forælder giver en kraftig forstærkning af denne færdighed, når du reagerer – enten med din opmærksomhed (“Ja, jeg kan se flyet!”) eller ved at give dit barn den ønskede genstand.
Ideal, vi ser gerne, at den lærende udvikler sig fra “ytringer” med et enkelt ord til enkle sætninger. Dette gøres ved at kombinere symboler eller ord. For eksempel “jeg vil have” eller “jeg ser” med symbolet for den genstand eller det objekt, der er af interesse.
Jeg udleder, at din søn måske mestrer færdighederne i at anmode om et symbol. Så det næste skridt er at gå fra udtryk med et enkelt “ord” til kommunikation med flere ord. Dette er vigtigt for et modent barn, så han eller hun kan formidle forskellige typer kommunikation – f.eks. at afvise noget, mærke noget og kommentere noget.
Forskningen fortæller os, at dette er lettere sagt end gjort. Mange brugere af talegenererende enheder bevæger sig ikke ud over udtalelser med et enkelt ord.
Den gode nyhed er, at forskere inden for vores område har udviklet en række lovende undervisningsstrategier til at overvinde denne udfordring. De omfatter matrixtræning og understøttet sprogmodellering. Matrixtræning anvender grafiske symboler og ord (navneord, verber, adjektiver osv.) til at lære ordkombinationer og budskaber. Billedet ovenfor viser f.eks. en matrix til at lære kombinationer af handlinger med genstande.
Sprogmodelleringsstrategier bygger på princippet om, at barnet kan observere og efterligne en underviser, der bruger korrekte symbolresponser og kombinationer. Modelleringsprocessen lærer barnet, hvordan det skal kombinere og rekombinerer grafiske symboler.
Delt historielæsning ved hjælp af taleapparat
Vi har fundet ud af, at det virker bedst at gøre disse træningsstrategier sjove, f.eks. ved at introducere dem under lege- eller historiebogslæsningsaktiviteter, som i videoen nedenfor.
For en person med autisme er det også vigtigt at bruge disse aktiviteter i sociale situationer. Når alt kommer til alt, ønsker du at opmuntre dit barn til at få en fornemmelse af sig selv som en person, der ønsker at bruge sprog i meningsfulde sociale interaktioner.
Da genererede meddelelser bliver mere komplekse, og den talegenererende enhed eller app bruges til forskellige kommunikationsformål, er det vigtigt, at teknologien “vokser” med den lærende. Den skal give det grafiske symbolvokabular, som det modnende barn har brug for. Disse ordforråd bør gå ud over forudlagrede beskeder og ikke være begrænset til navneord og deskriptorer.
Den AAC-teknologi indeholder i princippet et “kerneordforråd”. Dette omfatter et kernesæt af grafiske symboler, der kan anvendes til mange situationer, steder og kommunikationspartnere. Det omfatter også et brugerspecifikt ordforråd, der afspejler den lærendes liv og interesser, f.eks. yndlingsfilmfigurer og elsket legetøj.
For at maksimere fordelene ved en talegenererende enhed eller app opfordrer jeg dig og hele din familie til at involvere jer. Selv om træningssessioner med en professionel terapeut er vigtige, skal de færdigheder, han lærer, bruges hele dagen igennem i en række forskellige situationer i den virkelige verden.
Det lyder ikke som om, at du er bekymret for, at intensiv brug af en talegenererende enhed vil forhindre dit barn i at udvikle sin egen naturlige tale. Det er godt. Som du måske har læst på dette websted, tyder en voksende mængde forskning på, at forstærkende og alternativ kommunikation faktisk fremmer udviklingen af talt tale – selv hos børn, der ikke taler, når de kommer i grundskolen.
Det følgende videoklip viser et eksempel på, hvad jeg mener:
For at opsummere vil jeg opfordre dig til at huske følgende, når du hjælper dit barn med at fremme sine færdigheder med sit talegenererende apparat:
- For at dit barn kan drage fuld fordel af et talegenererende apparat, har det brug for instruktion fra en person, der er velbevandret i en velundersøgt og effektiv tilgang som de to, jeg nævner i ovenstående. Det er ikke nok bare at sætte en enhed foran et barn. Hvor du kan finde en talepædagog med AAC-baggrund her.
- Der findes ikke en enkelt bedste talegenererende enhed eller app til autisme. Personer med autisme varierer meget i deres behov og læringsprofiler. Samarbejd med dit barns talepædagog for at udvikle individualiserede løsninger til dit barn.
- Vælg så vidt muligt enheder og apps, der er støttet af forskningsresultater og har dokumenteret succes.
- Opmuntre dit barn til at bruge sin enhed uden for træningssessioner med sin terapeut. Dette bør involvere dig og andre kommunikationspartnere og finde sted i løbet af dagen.
- Har du et back-up kommunikationsmiddel til dit barn! Husk, at batterier løber tør, og at elektroniske enheder går i stykker. Det kan være så simpelt som en kommunikationstavle eller en billedudvekslingsbog.
- Enheder og apps kan hurtigt blive forældede og forældede. Gennemgå regelmæssigt dit barns skiftende behov og nye teknologiske muligheder – helst sammen med dit barns terapeut eller en anden ekspert.
Lær mere om visuel støtte og download den gratis værktøjskasse til visuel støtte fra Autism Speaks ATN/AIR-P Visual Supports Tool Kit.
Tak igen for dit spørgsmål og held og lykke, når du går i gang med nogle sjove og engagerende kommunikationsaktiviteter med dit barn!
For mere om augmentativ og alternativ kommunikation anbefaler jeg stærkt https://praacticalaac.org.