Den videnskabelige forskningsproces
Videnskabelig viden udvikles gennem en proces, der er kendt som den videnskabelige metode. Grundlæggende testes ideer (i form af teorier og hypoteser) i forhold til den virkelige verden (i form af empiriske observationer), og disse empiriske observationer fører til flere ideer, som testes i forhold til den virkelige verden, og så videre. I denne forstand er den videnskabelige proces cirkulær. De forskellige former for ræsonnementer inden for cirklen kaldes deduktive og induktive. I deduktive ræsonnementer afprøves ideer i den virkelige verden, og i induktive ræsonnementer fører observationer i den virkelige verden til nye ideer (figur 2.4). Disse processer er uadskillelige, ligesom indånding og udånding, men forskellige forskningstilgange lægger forskellig vægt på de deduktive og induktive aspekter.
I den videnskabelige kontekst begynder deduktiv ræsonnement med en generalisering – en hypotese – som derefter bruges til at nå logiske konklusioner om den virkelige verden. Hvis hypotesen er korrekt, bør de logiske konklusioner, som man når frem til gennem deduktive ræsonnementer, også være korrekte. Et deduktivt ræsonnement kan f.eks. lyde sådan her: Alle levende væsener har brug for energi for at overleve (dette ville være din hypotese). Ænder er levende væsener. Derfor kræver ænder energi for at overleve (logisk konklusion). I dette eksempel er hypotesen korrekt, og derfor er konklusionen også korrekt. Nogle gange kan en forkert hypotese imidlertid føre til en logisk, men forkert konklusion. Overvej dette argument: Alle ænder er født med evnen til at se. Quackers er en and. Derfor blev Quackers født med evnen til at se. Forskere bruger deduktive ræsonnementer til empirisk at afprøve deres hypoteser. Hvis vi vender tilbage til eksemplet med ænderne, kan forskere udforme en undersøgelse for at teste hypotesen om, at hvis alle levende væsener kræver energi for at overleve, så vil det vise sig, at ænder også kræver energi for at overleve.
Deduktive ræsonnementer starter med en generalisering, der testes i forhold til observationer i den virkelige verden; induktive ræsonnementer bevæger sig imidlertid i den modsatte retning. Induktiv ræsonnement bruger empiriske observationer til at konstruere brede generaliseringer. I modsætning til deduktive ræsonnementer kan konklusioner, der er draget af induktive ræsonnementer, være korrekte eller ej, uanset de observationer, de er baseret på. Du kan f.eks. bemærke, at dine yndlingsfrugter – æbler, bananer og appelsiner – alle vokser på træer; derfor antager du, at alle frugter må vokse på træer. Dette ville være et eksempel på induktiv ræsonnement, og det er klart, at eksistensen af jordbær, blåbær og kiwi viser, at denne generalisering ikke er korrekt på trods af, at den er baseret på en række direkte observationer. Forskere bruger induktive ræsonnementer til at formulere teorier, som igen skaber hypoteser, der testes ved hjælp af deduktive ræsonnementer. I sidste ende involverer videnskab både deduktive og induktive processer.
For eksempel er casestudier, som du vil læse om i næste afsnit, stærkt vægtet på den side af empiriske observationer. Således er casestudier tæt forbundet med induktive processer, da forskerne indsamler massive mængder af observationer og søger interessante mønstre (nye idéer) i dataene. Eksperimentel forskning lægger derimod stor vægt på deduktive ræsonnementer.
Vi har sagt, at teorier og hypoteser er ideer, men hvad er det egentlig for nogle ideer, der er tale om? En teori er et veludviklet sæt af idéer, der foreslår en forklaring på observerede fænomener. Teorier kontrolleres gentagne gange i forhold til verden, men de er ofte for komplekse til at blive testet på én gang; i stedet skaber forskere hypoteser for at teste specifikke aspekter af en teori.
En hypotese er en testbar forudsigelse om, hvordan verden vil opføre sig, hvis vores idé er korrekt, og den er ofte formuleret som en hvis-så-erklæring (f.eks. hvis jeg studerer hele natten, vil jeg få en bestået karakter til prøven). Hypotesen er ekstremt vigtig, fordi den bygger bro mellem idéernes verden og den virkelige verden. Efterhånden som specifikke hypoteser testes, ændres og forfines teorierne for at afspejle og indarbejde resultatet af disse tests Figur 2.5.
For at se, hvordan denne proces fungerer, skal vi overveje en specifik teori og en hypotese, der kan genereres ud fra denne teori. Som du vil lære i et senere kapitel, hævder James-Lange-teorien om følelser, at følelsesmæssig oplevelse er afhængig af den fysiologiske ophidselse, der er forbundet med den følelsesmæssige tilstand. Hvis du gik ud af dit hjem og opdagede en meget aggressiv slange, der ventede på dit dørtrin, ville dit hjerte begynde at banke og din mave at vende sig. Ifølge James-Lange-teorien ville disse fysiologiske ændringer resultere i din følelse af frygt. En hypotese, der kunne udledes af denne teori, kunne være, at en person, der ikke er bevidst om den fysiologiske ophidselse, som synet af slangen fremkalder, ikke vil føle frygt.
En videnskabelig hypotese er også falsificerbar eller kan påvises at være forkert. Husk fra det indledende kapitel, at Sigmund Freud havde masser af interessante ideer til at forklare forskellige menneskelige adfærdsmønstre (figur 2.6). En væsentlig kritik af Freuds teorier er imidlertid, at mange af hans idéer ikke kan falsificeres; f.eks. er det umuligt at forestille sig empiriske observationer, der ville modbevise eksistensen af id, ego og overjeg – de tre personlighedselementer, der beskrives i Freuds teorier. På trods af dette undervises der i vid udstrækning i Freuds teorier i introduktionstekster til psykologi på grund af deres historiske betydning for personlighedspsykologi og psykoterapi, og de er fortsat roden til alle moderne terapiformer.
Derimod genererer James-Lange-teorien falsificerbare hypoteser, som f.eks. den ovenfor beskrevne. Nogle personer, der lider af betydelige skader på deres rygsøjle, er ude af stand til at føle de kropslige ændringer, der ofte ledsager følelsesmæssige oplevelser. Derfor kunne vi teste hypotesen ved at fastslå, hvordan følelsesmæssige oplevelser adskiller sig mellem personer, der har evnen til at registrere disse ændringer i deres fysiologiske ophidselse, og dem, der ikke har det. Faktisk er denne forskning blevet gennemført, og selv om de følelsesmæssige oplevelser hos personer, der er berøvet bevidstheden om deres fysiologiske ophidselse, måske er mindre intense, oplever de stadig følelser (Chwalisz, Diener, & Gallagher, 1988).
Den videnskabelige forsknings afhængighed af falsificerbarhed giver stor tillid til de oplysninger, som den producerer. Typisk er informationerne, når de bliver accepteret af det videnskabelige samfund, blevet testet gentagne gange.