Det begyndte med en e-mail i 2012 fra en Londoner ved navn John Stewart. Han skrev til mig, fordi jeg driver en blog kaldet “Not One-Off Britishisms”, som omhandler britiske ord og udtryk, der har vundet indpas i USA.
Stewart henviste mig til et indlæg på Bleeding Cool-webstedet om et øjeblik i den dengang aktuelle film The Avengers, skrevet af amerikanerne Joss Whedon og Zak Penn. Loki (en skurk) henvender sig til Black Widow med det to-ords-epithet, som er titlen på dette indlæg. På siden stod der:
Dette er muligvis den mest krænkende replik i filmen. … Det er bare sådan, at nogle mennesker ikke er alt for bekendt med afledningen. På mere moderne dansk ville det være “whining cunt”. På amerikansk engelsk bruges “cunt” generelt som en kvindefjendsk fornærmelse, der oftest bruges mod kvinder, og som fornærmer dem i deres egenskab af at være kvinder. På britisk engelsk bruger man ikke det kvindespecifikke aspekt af dette i en fornærmelse, hvorved man mister meget af den misogynistiske tone. Faktisk er det mere sandsynligt, at det bruges mod en mand, en overdreven form af “wanker”. Men “quim”, selv om det bruges sjældent, bliver gjort på en misogynistisk måde. Det bruges kun om kvinder, og det handler i høj grad om at reducere dem til deres køn, som om det pr. definition reducerer deres betydning. Og det er sådan Loki bruger det i Avengers.
Mit indlæg, et kort indlæg, bestod hovedsageligt af ovenstående. Men så skete der noget mærkeligt. “Mewling quim” blev, og er fortsat, blandt de mest læste og mest kommenterede af de næsten 400 indlæg på Not One-Off Britishisms. Bloggen fik 267.106 hits i 2014. “Mewling quim” fik næstflest hits, kun efter “European date format”, som er en evig favorit. (Resten af top fem var i rækkefølge “streets ahead”, e-mail-signoffet “xx” og “cuppa”.)
Hvad er fascinationen? Ikke at overse er det første ord i sætningen, som jeg opfatter som værende ikke så meget en Britishism som en archaicism. Oxford English Dictionary definerer det som “whimpering, feebly crying, whining” og citerer Shakespeare, i As You Like It: “The Infant, Mewling, and puking in the nurse’s arms.”
Quim er et lidt nyere ord, idet OED’s første citat stammer fra en linje fra 1613, der er citeret i J.O. Dictionary of Archaic and Provincial Words (1847): “In sooth it was not cleane, it was as black as ever was Malkin’s queme.” Alle citater for de næste to og et halvt århundrede er fra sjofle vers, f.eks. “Siden da har hans pik altid været slap, sodet, men dog liderlig, som en dårlig kogt reje; desuden har han aldrig brudt sig om quim.” (Harlekin Prince Cherrytop, 1879). I OED er ordet indført i prosa gennem Henry Millers “Black Spring” fra 1936: “Han tager en pengeseddel op af lommen, krøller den og stikker den op i hendes kusse.” (Miller er naturligvis berømt for sin liberale – og, som nogle siger, kærlige – brug af kusse). På nogenlunde samme tid begynder quim at dukke op som en generel fornærmelse, for mænd og (oftere) kvinder.
Google Books-databasen må ikke indeholde bawdy ballads eller Black Spring, da Google Ngram Viewer (som trækker på Google Books) ikke har ordet, der dukker op før 1960’erne. (Jeg inkluderede possessive pronominer i søgningen for at slippe af med OCR-fejl og anden støj.)
De stigende linjer i 90’erne korrelerer med den stigende synlighed af quim i populære værker, herunder Stephen Kings Dolores Claiborne, i filmen Rob Roy fra 1995, i Hilary Mantels Wolf Hall og i en roman, jeg er i gang med at læse, Elizabeth Gilberts The Signature of All Things, hvor det ofte påberåbes af den velopdragne 1800-tals-heltinde. Det ser ud til, at de sidste tre præsenterer den som anakronistisk mainstream, men det er derfor, de opfandt den poetiske licens. Under alle omstændigheder har den fremtrædende brug i The Avengers utvivlsomt sikret quim et langt løb i rampelyset.
Bleeding Cool’s bemærkning om britiske mænds brug af cunt med henvisning til mænd ringer sandt. OED giver dette sin egen post for denne betydning og citerer Becketts Malone Dies (1956): “De tror, de kan forvirre mig… ordentlige fisser, hvem de end er.” Måske kan en fremtidig OED-udgave inkludere Monty Pythons “Travel Agent”-skit, hvor turisten, spillet af Eric Idle, ikke kan sige bogstavet “c”. Rejsebureauet, Mr. Bounder, spørger ham, om han kan sige bogstavet “k.”
Turist: Kipling, Kipling, kipper, Kuwait, Keble Bollege Oxford.
Bounder: Hvorfor siger du ikke bogstavet “K” i stedet for bogstavet “C”?
Turist: Hvad mener du med, … stave bolour med et K?
Borgmester: Ja.
Turist: Kolour. Åh, tak, det har jeg aldrig tænkt på. Sikke en fjollet bunt.
Under alle omstændigheder er mit Not One-Off Britishisms-indlæg om mewling quim ikke blot blevet meget læst, men også meget kommenteret, og der har været en livlig diskussion omkring de forskellige konnotationer og hyppigheden af cunt og quim i amerikansk og britisk sprogbrug. En britisk læser skrev: “Sidste gang jeg hørte ‘quim’ i det virkelige liv var engang i begyndelsen af 1980’erne et sted i London – en provokation og optakt til et slagsmål mellem to fyre.”
Dette kom fra en amerikaner, Nick: “Desværre er quim lige så populært som cunt som et talt epithet i USA og kastes med jævne mellemrum efter både mænd og kvinder. … Den eneste gang, jeg så det i de populære medier, var dog, da Adult Swim-tegnefilmen ‘Venture Brothers’ havde karakteren Dr. Quymn, Medicine Woman.”
Catherine Rose (engelsk) kom med nogle fine sondringer: “Hvis man kalder en mand for en ‘cunt’ på britisk engelsk, betyder det, at han er en dårlig person. Hvis man kalder en kvinde for en ‘cunt’, reducerer man hende til hendes kønsorganer og er derfor seksuelt nedsættende.”
Endeligt bemærkede en læser, der kalder sig selv (og hvis rigtige navn måske i virkeligheden er) Michael Matthew William Taylor:
Cunt, … på britisk engelsk, er tegnsætning. Jeg husker stadig med glæde min første rejse til USA med en mandlig ven, der, som enhver britisk mand kan fortælle dig, i kraft af at være din bedste ven næsten helt sikkert er en “stupid cunt”, hver gang han gør noget uhensigtsmæssigt, og en “clever cunt”, hver gang han finder ud af noget, og naturligvis en “smarmy cunt”, når han korrekt påstår, at det smukke stykke dekorativt keramik, som I begge kigger på i et glaskabinet i en fornem butik, er den perfekte gave til fruen derhjemme, så du ikke kan undgå at købe det. Heldigvis blev vi så smidt ud af butikken af et (for os på det tidspunkt) forvirrende ophidset salgspersonale, hvilket reddede min tegnebog. Det gør mig til en heldig kusse.