Dimmit County ligger i det sydlige Texas og grænser op til Zavala, La Salle, Webb og Maverick County. Carrizo Springs, amtets største by og amtets hovedsæde, ligger i den nordvestlige del af amtet ved krydset af U.S. Highways 83 og 277. Amtets centrum ligger på 28°25′ nordlig breddegrad og 99°46′ vestlig længdegrad. Dimmit County blev opkaldt efter Philip Dimmitt, en af ophavsmændene til Goliads uafhængighedserklæring; hans navn blev stavet forkert, da amtet blev dannet. Amtet omfatter 1.307 km2 med generelt fladt til kuperet terræn, der er bevokset med mesquite og små træer, buskads, kaktusser og græs. Countyets højde varierer fra ca. 500 til 800 fod. Jordbunden i de næsten flade områder er leret og undertiden dårligt drænet, mens jordbunden i den bakkede sydlige centrale del af amtet er leret til lerholdig. Det meste af Dimmit County afvandes af Nueces-floden, som løber gennem den nordøstlige fjerdedel. I 1982 var næsten 90 % af amtets jord afsat til husdyrbrug og landbrugsdrift. To procent af jorden blev dyrket, hovedsagelig med kunstvanding. Dimmit County er kendt som en del af Winter Garden-regionen på grund af de grøntsager, der dyrkes der. Mineralressourcerne omfatter caliche, industrisand, sand og grus, olie, gas og brunkul. Olie- og gasproduktionen er betydelig. Temperaturerne i Dimmit County varierer fra en gennemsnitlig høj temperatur på 99° F i juli til en gennemsnitlig lav temperatur på 40° F i januar, med en gennemsnitlig årstemperatur på 72° F. Nedbøren er i gennemsnit 22 tommer om året, og vækstsæsonen varer 290 dage.
Indianske artefakter fra den palæoindianske periode (9200 til 6000 f.Kr.) viser, at mennesket har boet i området i Dimmit County i ca. 11.000 år. Den lokale indianerbefolkning synes at være vokset i løbet af den arkaiske periode (6000 f.Kr. til 1000 e.Kr.), hvor mange grupper af jægere og samlere tilbragte en del af eller hele deres tid i området. I denne periode ernærede amtets indbyggere sig mest af vildt, vilde frugter, frø og rødder. De lavede redskaber af træ og sten, flettede kurve og syede kapper af kaninskind. Deres mest effektive våben var atlatl’en, en kastestok, som i høj grad øgede deres spyds dødbringende virkning. Livet med jagt og indsamling fortsatte ind i den sene forhistoriske periode (1000 e.Kr. til spaniernes ankomst), selv om indianerne i området i løbet af denne periode lærte at lave keramik og at jage med bue og pil. I løbet af det 17. og 18. århundrede blev de coahuiltecan-indianere, der var hjemmehørende i Dimmit County, fortrængt af andre indianere, der indvandrede til området, og af spanierne, der flyttede op sydfra. Mange af coahuiltecanerne blev ført til San Juan Bautista i Coahuila. Apacher og Comanches flyttede ind for at tage deres plads.
Ingen permanent spansk bosættelse synes at være blevet etableret i det fremtidige Dimmit County. Fra slutningen af 1600-tallet passerede spanierne dog gennem området på den gamle San Antonio Road, en camino real, til og fra andre spanske bosættelser i Texas. I 1778 førte Juan Agustín Morfi, en franciskanermunk, f.eks. en gruppe gennem det, der senere blev det sydlige Dimmit County, og han noterede i sin dagbog de spanske navne på forskellige vandløb og kilder, som han så. Efter den mexicanske uafhængighedskrig brugte den mexicanske regering jordtilskud til at tilskynde sine borgere til at bosætte sig i Texas. Måske blev der mellem 1832 og 1834 givet så mange som syv bevillinger, som omfattede det område, der nu ligger i Dimmit County. Ingen af modtagerne synes dog at have gjort brug af jorden. I 1836, da Texas blev uafhængig af Mexico, var området fortsat næsten udelukkende befolket af indianere.
Mellem Texasrevolutionen og den mexicanske krig (1836-46) lå det meste af Dimmit County i det omstridte område mellem Rio Grande og Nueces-floden. Da hverken Republikken Texas eller den mexicanske regering kunne etablere kontrol over denne stribe omstridte landområde, der dengang var kendt som Wild Horse Desert eller El Desierto Muerto (den døde ørken), blev det et tilflugtssted for desperate personer. Dette var tilfældet i mange år efter Guadalupe Hidalgos traktat, der endeligt tildelte Nueces-striben til Texas. I 1858 blev Dimmit County officielt dannet af dele af Bexar, Webb, Maverick og Uvalde Counties. Farer fra fredløse og uvenlige indianere afholdt dog fra at bosætte sig i amtet indtil efter borgerkrigen. Dimmit County, som det blev fundet af de tidlige bosættere, var meget anderledes, end det er i dag. Græsmarker, der var afbrudt af klumper af mesquite-, ege- og asketræer, gav plads til et rigt dyreliv, herunder bøfler, hjorte, kalkuner, vilde heste, pantere og javelinaer. Kilder, der boblede op fra et enormt underjordisk vandreservoir, blev ført til rindende vandløb, der husede kæmpestore havkatte, krebs og muslinger. Som en besøgende beskrev det, var stedet i midten af det nittende århundrede “en fattig mands himmel”. Før der blev slået sig ned, blev området kendt af en række mænd, der tog dertil på indianerpatruljer, for at jage mustanger eller for at finde gode steder at fodre og vande deres kvæg.
Ifølge den lokale tradition fandt det første forsøg på at etablere en bosættelse i området sted lige før borgerkrigen, da en sort mand fra Nacogdoches ved navn John Townsend ledte en gruppe familier til et sted ved Pendencia Creek. Denne gruppe blev chikaneret af indianere og flyttede snart videre til Eagle Pass. En gruppe bosættere fra Milwaukee forsøgte sig også med en bosættelse ved San Lorenzo Creek nær grænsen til Webb County. Den første permanente bosættelse i Dimmit County, Carrizo Springs, blev grundlagt i 1865 af en gruppe på femten familier fra Atascosa County. Disse tidlige bosættere blev ledet af Levi English, en kvægavler og grænsebryder, der ligesom nogle af de andre bosættere allerede kendte til området fra tidligere besøg. En anden gruppe af bosættere fra Goliad ankom til Carrizo Springs omkring to år senere. De første år af bosættelsen var vanskelige. De fleste af de tidlige beboere i amtet boede i primitive jacals eller dugouts, og fjendtlige indianere og fredløse forstyrrede ofte freden. Indianerangreb udgjorde den største trussel mod isolerede ranchere. Nogle af de tidligste bosættere blev tvunget til at forlade deres jord og flytte tættere på Carrizo Springs-bosættelsen, som selv nogle gange var truet. Men da indianerne blev forfulgt af patruljer af Texas Rangers og lokale frivillige og deres antal var decimeret af sygdom, blev de tvunget til at forlade Dimmit County i 1877. Banditisme varede langt ind i 1880’erne, til dels på grund af amtets nærhed til den mexicanske grænse. Indbyggerne i Dimmit County indgav mange erstatningskrav til den mexicanske regering for kvæg, der var blevet stjålet og drevet over Rio Grande af mexicanske røvere. Nueces-striben gav muligheder for kvægtyve på begge sider af grænsen; den mexicanske regering registrerede også protester over mexicansk kvæg, der blev ført til Carrizo Springs. Delvis takket være den til tider udenretslige indsats fra John King Fisher, amtsmarshall cum outlaw, blev banditisme i Dimmit County kraftigt reduceret i 1880’erne, og området blev mere domesticeret.
Amtet blev formelt organiseret i 1880 med Carrizo Springs som amtsby. Samme år donerede Levi English jord til et amtsdomstolshus, skoler og kirker i byen. Carrizo Springs Javelin, amtets eneste avis, blev oprettet i 1884. I 1885 blev amtsbyen beskrevet som en “blomstrende by” med to kirker, en købmand, en hestestald og en seletøjs- og skomagerværksted. I modsætning til de fleste grænsebyer havde Carrizo Springs ingen saloon. Amtets indbyggere stemte for at forbyde salg af alkohol i begyndelsen af 1880’erne, og Marshall Fisher, der selv var afholdsmand, håndhævede loven med stor beslutsomhed. I 1892 havde byen også en dampgrillmølle, to apoteker og et gartneri. Væksten i Carrizo Springs afspejlede udviklingen i amtet som helhed mellem 1870 og 1890. Kvægopdrættere etablerede sig solidt i amtet i denne periode, især efter 1880, hvor pigtråd blev indført. Ifølge den amerikanske folketælling fandtes der kun 16 gårde og ranches i Dimmit County i 1870, og halvdelen af disse var ikke større end 10 acres. I 1890 havde amtet 96 gårde og ranches, og af disse var kun fem gårde og ranches på ti acres eller mindre. Treogtyve af ranches i 1890 var større end 1.000 acres, og nogle var betydeligt større; den gennemsnitlige størrelse af alle gårde og ranches i Dimmit County det år var næsten 4.100 acres. Antallet af kvæg, der blev rapporteret i denne periode, blev næsten tredoblet, idet det steg fra 15.575 i 1870 til 44.934 i 1890. I mellemtiden voksede amtets befolkning fra 109 i 1870 til 665 i 1880 og 1.049 i 1890. Fåreavl var også en vigtig del af økonomien i en periode. I 1870 var der kun 300 får i amtet, men i 1880 blev der rapporteret 36.714 får, og der blev produceret 72.000 pund uld. En voldsom tørke i 1886 og 1887 var imidlertid med til at sætte en stopper for denne lovende start. Det tørre vejr dræbte mange får direkte og var med til at udrydde en stor del af amtets græsarealer, som i stigende grad blev erstattet af buskads, der husede prærieulve. I takt med at foderet blev mindre, voksede rovdyrene; i 1900 var fåreavl ikke længere rentabelt i Dimmit County, og ved folketællingen det år var der kun 207 får tilbage.
Ved århundredeskiftet dominerede kvægavl helt Dimmit Countys økonomi og var toneangivende for dets kultur. Der var 105 gårde og ranches i amtet i 1900, som omfattede 904.000 acres. Selv om nogle ranchere afsatte nogle få acres til afgrøder som hvede, majs, havre og jordnødder, var langt størstedelen af jorden afsat til kvægopdræt. Der blev ikke rapporteret om nogen fremstillingsvirksomheder. Indbyggertallet var vokset til 1.049 i 1900, men mange af indbyggerne boede på spredte ranches; den eneste rigtige by i amtet var stadig Carrizo Springs, som trods al sin vækst stadig var en beskeden bosættelse. Amtets demografiske profil var også relativt homogen i 1900. Den typiske Dimmit County rancher i slutningen af det nittende århundrede var en indfødt hvid protestant; mange havde rødder i sydstaterne. Kun 37 af Dimmit Countys 1.106 indbyggere i 1900 var sorte. Selv om antallet af mexikanske amerikanere var stigende, udgjorde de stadig kun et mindretal af amtets befolkning, og selv om nogle af dem ejede deres egen jord, var langt de fleste af dem kommet til amtet for at arbejde som hyrder eller vaqueros. I de første årtier af det tyvende århundrede bragte indførelsen af kommercielt landbrug, som blev muliggjort af brugen af underjordisk vand, imidlertid en strøm af nye bosættere til området og indvarslede en æra af optimisme og velstand. De første bosættere, der etablerede ranches i det nittende århundrede, tilpassede deres drift til den begrænsede nedbørsmængde i Dimmit County. Selv haver var sjældne i de første år af amtets bosættelse. Selv om nogle eksperimenterede med vanding af små jordlodder, var der kun få, der forsøgte at dyrke store marker. Ud af amtets 904.000 acres, der var afsat til landbrug i 1900, udgjorde “forbedret” jord kun 3.100 acres. Kun 163 acres var tilplantet med majs, som på det tidspunkt var amtets største afgrøde. En egreneringsmaskine, der blev bygget i slutningen af 1880’erne eller begyndelsen af 1890’erne i forventning om en god bomuldshøst, blev ikke brugt.
Vand var den manglende ingrediens. Redaktøren af Carrizo Springs Javelin skrev i 1899: “Vores jord har kun brug for vand for at gøre den til den mest produktive i staten”. Den første brug af artesisk vand i Dimmit County tilskrives D. C. Frazier, som borede en brønd nær Carrizo Springs i 1884. Frazier’s brønd sprængte 40 gallon vand i minuttet, som han brugte til sin husholdning og til et lille vandingsprojekt. “Vandet synes at have den samme virkning som regnvand”, stod der i en rapport fra 1890 om Fraziers projekt. “Bevanding er nødvendig ca. tre år ud af fem.” De lokale ranchere var ret længe om at forstå betydningen af Fraziers opdagelse, selv om T. C. Nye beviste, at grøntsagsdyrkning var rentabel i området i 1898, da hans forsøgsareal med Bermuda-løg indbragte ham mere end tusind dollars pr. acre. I 1900 var der omkring 25 artesiske brønde i Carrizo Springs-området, men det meste af vandet blev spildt, og meget lidt blev brugt til kunstvanding. “Oberst” J. S. Taylor, en dristig landudvikler, som allerede havde været med til at etablere byen Del Mar i Californien, var den første til at anvende kunstvanding i stor skala i Dimmit County. I 1899 begyndte Taylor at bygge en tredive fod høj dæmning over Nueces-floden til vanding af 2.000 acres landbrugsjord, som han håbede at kunne sælge i sin Bermuda Colony-byggeri. For at sikre en god vandforsyning til sit projekt borede Taylor en dyb artesisk brønd; han introducerede også plantning af Bermuda-løg og jordbær i stor skala. De lokale ranchere latterliggjorde i første omgang planen, men da Bermuda Colony viste sig at være en økonomisk succes, blev den en model for udvikling. I 1910 blev Taylors idé om at omdanne tørt græsningsareal til lukrativt landbrugsjord efterlignet af en række andre udviklere. Det bemærkelsesværdige jordboom, der fulgte, nåede sit højdepunkt mellem 1910 og 1916.
Artesisk vand, god jordbund og områdets lange vækstsæson gav indbringende resultater for de mange landmænd, der begyndte at dyrke grøntsager i Dimmit County. Måske 8.000 acres af amtets jord blev tilplantet med løg allerede i 1902. Der blev produceret så mange løg i 1903, at amtets landmænd ifølge et skøn skulle have brugt 100 vogne i seks uger for at transportere alle deres produkter til den nærmeste jernbane. Der blev afsendt 45 vognladninger løg i 1906. I 1909 flød der vand ud af omkring 200 artesiske brønde i Dimmit County, efterhånden som mere og mere jord blev gjort klar til dyrkning. Jordværdierne i amtet steg dramatisk efter 1900, da en ny tilstrømning af nybyggere flyttede ind. “Manden med hakkejernet er dukket op i horisonten”, rapporterede Javelin i 1902; “han kommer med sin kone og sine børn, og han er klar til at blive”. Det virkelige boom begyndte omkring 1909, da bygherrerne lagde ambitiøse planer for hele nye byer og “koloniserings”-projekter i forventning om amtets første jernbaneforbindelser. Byerne Palm, Dentonio, Valley Wells, Big Wells og Winter Haven blev alle grundlagt af bygherrer i denne periode, mens nationale reklamekampagner tiltrak nybyggere fra stater i hele Unionen. Omkring 1909 blev byen Asherton bygget af Asher Richardson, en fremtrædende Dimmit County rancher. Richardson var tilsyneladende utilfreds med amtsrådet i Carrizo Springs og håbede, at Asherton ville blive det nye amtssæde. Hans 40.000 acre store bebyggelse var det mest vellykkede af de projekter, der blev påbegyndt i Dimmit County under højkonjunkturen, hovedsagelig fordi Gulf and Asherton Railway, som Richardson selv havde bygget, begyndte at køre til byen i 1910. Richardsons håb om, at jernbanen ville hjælpe hans bosættelse med at overskygge Carrizo Springs, mislykkedes dog, efter at San Antonio, Uvalde and Gulf Railroad senere samme år kørte et spor til Carrizo Springs til gengæld for en bonus.
Bevanding og den lange vækstsæson forvandlede Dimmit County, der blev kendt som en del af Texas Winter Garden Region, et af de mest produktive grøntsagsområder i landet. Selv om løg var amtets største salgsafgrøde, plantede landmændene i 1920 også spinat (kaldet “grønt guld” af nogle af landmændene) og jordbær; i mellemtiden blev der også høstet eller plantet frugtplantager med figner, ferskner, blommer og citrusfrugter. Det forbedrede areal på gårdene voksede fra 3 081 hektar i 1900 til 8 053 i 1910 og derefter til 23 172 i 1920. I mellemtiden steg gennemsnitsværdien af en acre landbrugsjord fra 1,80 USD i 1900 (hvor meget marginalt ranchland tilsyneladende blev angivet som landbrugsjord) til 24,60 USD i 1910 og derefter til mere end 40 USD i 1920. Amtets befolkning voksede også hurtigt i denne periode, idet den steg fra 1.106 i 1900 til 3.081 i 1910 og 5.296 i 1920. Mange af de nye tilflyttere, der blev tiltrukket af bygherres landsdækkende reklamekampagner, var hvide fra stater i midtvesten eller vestlige stater som Ohio, Californien og Oklahoma; nogle få kom fra Canada. Mere end hundrede mennonitter rejste fra Ohio for at bosætte sig i Palm, mens mange af dem, der bosatte sig i Valley Wells, var fra Oklahoma. Mange begyndte deres gårde med kun begrænsede økonomiske ressourcer. Nogle af dem havde aldrig tidligere drevet landbrug. Ikke desto mindre medbragte mange af disse nye landmænd en interesse i fremtiden for det kommercielle landbrug, som stod i kontrast til de synspunkter, som nogle af landmændene i amtet havde. Som en nutidig forfatter udtrykte det, tvivlede de gamle ranchere på, at nogen kunne “lave en have ud af dette land”, men den nye kommercielle landmand “beregnede det antal acres, han ville plante til Bermuda-løg og jordbær”. Selv om en bølge af indvandrere flyttede ind fra nord, kom en anden vigtig kilde til stigningen i Dimmit Countys befolkningstal i denne periode fra syd for grænsen, da folk flyttede ind i Dimmit County for at rydde jord, hjælpe med at bygge jernbaner og byer og arbejde på de nye kommercielle gårde. Måske 25 eller 30 procent af de nye latinamerikanske bosættere kom fra andre dele af Texas; da Big Wells blev grundlagt, blev mexicanske amerikanere fra Cotulla for eksempel opfordret til at flytte dertil. Mange nye arbejdere kom imidlertid fra Mexico. Nogle flygtede fra de forstyrrelser, som den mexicanske revolution, der begyndte i 1910, forårsagede; andre blev bragt hertil af mexicanske arbejdsagenter, som undertiden fik en dollar for hver arbejder, de rekrutterede.
Disse samtidige tilstrømninger af nye beboere, den ene fra nord, den anden fra syd, ændrede de sociale og politiske forhold i livet i Dimmit County. Selv om de nye kommercielle landmænd kom til at overgå de gamle ranchere i antal, voksede den mexicansk-amerikanske befolkning hurtigere. I 1915 udgjorde mexikanske amerikanere mere end halvdelen af indbyggerne i Dimmit County. Allerede i 1911 opfordrede redaktøren af Carrizo Springs Javelin, som tilsyneladende sympatiserede med de nye landmænds interesser, til at begrænse mexicanske amerikaneres stemmeret. Siden de første dage af bosættelsen havde latinamerikanerne aldrig fuldt ud deltaget i det økonomiske og politiske liv i amtet. Men nu var de også fanget i midten af den begyndende konflikt mellem de gamle ranchere og de nye kommercielle landmænd. Nogle blev mistænkt for at sympatisere med de gamle ranchere snarere end med deres arbejdsgivere, de nye landmænd. De små landmænd frygtede, at de store ranchere ulovligt ville skaffe sig mexicanske amerikaneres stemmer for at dominere amtets politik og måske hæmme udviklingen. Disse bekymringer, blandet med de følelser, der var tydelige i Javelin’s lederartikler, bidrog til dannelsen af White Man’s Primary Association i 1914. Denne organisation bidrog til at konsolidere den politiske magt i hænderne på de nye landmænd og udelukkede effektivt mexikanske amerikanere fra enhver meningsfuld deltagelse i amtspolitik i næsten halvtreds år derefter (se WHITE PRIMARY). I 1930 udgjorde mexikanske amerikanere næsten to tredjedele af amtets befolkning. I 1948 bemærkede en forfatter, der bemærkede “segregation og diskrimination” i stort set alle aspekter af livet i Dimmit County, at mexikanske amerikanere blev betragtet som “en klasse adskilt fra resten af befolkningen.”
Et kraftigt fald i prisen på løg, der faldt sammen med en langvarig tørke fra 1916 til 1918, rystede mange af de underkapitaliserede småbønder, der kom til Dimmit County mellem 1900 og 1916, og lamslog Bermuda, Big Wells og flere andre byer, der var skudt op i den periode. Udviklingsånden blomstrede igen kortvarigt i løbet af 1920’erne. Dimmit County blev igen udråbt som et “mirakelområde”, hvor kohaver blev “forvandlet” til lukrative gårde takket være det “rigelige” artesiske vand. I denne periode forsøgte en rig og ambitiøs gruppe af investorer fra Kansas at bygge endnu en ny by, Catarina, på det sted, hvor den gamle Taft-Catarina-ranch lå; måske syv forskellige “udviklingsprojekter” var i gang i 1925, og amtets befolkningstal steg til 8.828 i 1930. Dette boom mislykkedes imidlertid også med den store depression og afslutningen på den tid med billigt og rigeligt artesisk vand. Mange af amtets landmænd blev tvunget til at skære ned på deres engang så lukrative grøntsagsproduktion under depressionen og gik tilbage til fjerkræ-, svine- og malkekvægsproduktion. Mange gårde gik fallit eller blev forladt. Der blev kun høstet 11.666 acres afgrøder i 1939, hvilket er to tredjedele af de 17.344 acres, der blev høstet i 1924. I 1940 var amtets befolkningstal faldet til 8.542. Kun få havde bemærket, da nogle af de oprindelige artesiske brønde holdt op med at flyde mellem 1910 og 1912, da mange brønde fortsatte med at flyde uden mekanisk hjælp. I 1920’erne var de fleste af amtets artesiske brønde imidlertid holdt op med at løbe, og mange af amtets bække og kilder var tørret ud. Landmændene var nødt til at installere pumper for at få deres vand op af jorden, og de ekstra udgifter kombineret med den begyndende depression drev mange gårde ud af produktion i slutningen af 1920’erne. Landbrugsbyen Palm, for eksempel, forsvandt, efter at vandingspumperne brændte af, og det omkringliggende land blev forladt. I 1934 konkluderede USA’s indenrigsministerium imidlertid, at Carrizo-sandstenen syntes at indeholde nok vand til at forsyne landbruget i Dimmit County med vand på det nye, lavere niveau. Men med henvisning til det “vedvarende fald” i grundvandsniveauet før 1929 konkluderede undersøgelsen, at den eksisterende vandforsyning ikke ville kunne bære “væsentlig yderligere udvikling.”
Den tid med rigeligt vand var forbi. Ikke desto mindre gjorde kunstvanding, efter at depressionens hårde dage var overstået, det muligt for landmændene at sætte flere arealer i produktion end nogensinde før. I 1944 blev der høstet næsten 15.000 acres i Dimmit County, hvilket var næsten 30 procent mere end i 1939; i 1950 blev der høstet næsten 19.000 acres. I 1956 blev 40.000 acres vandet til afgrøder, især grøntsager. Løg, gulerødder, salat og tomater var blandt amtets vigtigste afgrøder, sammen med cantaloupes, vandmeloner, squash og radiser. De fleste af disse produkter blev sendt til de nordlige stater om vinteren og det tidlige forår. I det lange løb kunne disse produktionsniveauer imidlertid ikke opretholdes. En vandundersøgelse, der blev foretaget i 1955, viste, at vandstanden var faldet dramatisk siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Landmændene tog to til tre gange mere vand op af jorden, end den årlige genopbygning kunne fylde op igen. Selv om Dimmit County fortsat var en vigtig kilde til landets grøntsagsforsyning, faldt produktionen i løbet af de følgende årtier. I 1965 blev kun omkring 15.000 acres vandet. En stor del af jorden blev tilbageført til græsningsarealer, da kvægavlen igen fik større betydning for amtets økonomi. I 1969 kom omkring 60 procent af amtets landbrugsindkomst fra afgrøderne, og det meste af resten kom fra kødkvæg.
I mellemtiden var olie- og gasproduktion blevet den vigtigste indtægtskilde. Der blev fundet spor af olie i amtet i 1903 af mænd, der borede vandbrønde, og den første systematiske efterforskningsindsats blev gennemført i 1915 nær Las Vegas. Den første producerende brønd blev dog først fundet i 1943, og der blev udvundet relativt små mængder olie indtil slutningen af 1950’erne. Olieproduktionen i 1947 udgjorde i alt kun 973 tønder; i 1954 var produktionen 56.947 tønder. Men i 1958 blev der hentet mere end 513.000 tønder olie fra Dimmit Countys landområder, og stigningen i produktionen fortsatte gennem 1960’erne og 1970’erne, indtil olie og gas blev amtets største indtægtskilde. I 1972 blev der produceret mere end 7.445.000 tønder olie i Dimmit County. Selv om produktionen faldt i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, forblev olie og gas en vigtig del af økonomien. I 1980 tjente landmændene i Dimmit County omkring 20 millioner dollars for deres afgrøder, mens der blev produceret omkring 60 millioner dollars i olie og gas.
Siden amtet blev organiseret i 1880 har vælgerne i Dimmit County regelmæssigt stemt på Demokraterne. Amtet gik til Demokraterne i 23 af de 27 præsidentvalg mellem 1884 og 1988. De eneste republikanske præsidentkandidater, der vandt flertal i denne periode, var Herbert Hoover (1928), Dwight D. Eisenhower (1952 og 1956) og Richard Nixon (1972). Kun i 1896, hvor populisterne vandt over republikaneren William McKinley, og i 1912, hvor omkring 12 % af vælgerne i amtet stemte på den progressive kandidat Theodore Roosevelt, har tredjepartier spillet en væsentlig rolle i amtets politiske historie. Ved præsidentvalg siden 1976 har demokraterne vundet store flertal i amtet; i 1988 fik Michael Dukakis 2.735 stemmer, mens George H. W. Bush kun fik 900 stemmer. I 1990 havde Dimmit County et indbyggertal på 10.433. De fleste af de byer, der var opstået under landbrugsboomet i begyndelsen af det 20. århundrede, var dog gået stærkt tilbage eller helt forsvundet, og beboerne var i stigende grad koncentreret i Asherton og Carrizo Springs. Som følge af denne tendens blev skoledistrikterne regelmæssigt konsolideret efter 1940, således at amtet i begyndelsen af 1980’erne kun havde to distrikter med i alt fem grundskoler og to gymnasier. Carrizo Springs, med et indbyggertal på 6.085 i 2014, var fortsat den vigtigste by og amtets hovedsæde og var hjemsted for amtets general aviation airport, Carrizo Springs Javelin, og den eneste radiostation. I 2014 var omkring 85,4 procent af amtets indbyggere latinamerikanere, 12,6 procent var angloamerikanere, og afroamerikanere udgjorde omkring 1,7 procent af amtets 11.089 indbyggere. Se også LANDBRUG, LØNKULTUR.