Se også repeater og transponder.
En transceiver er en kombination af sender/modtager i en enkelt pakke. Udtrykket gælder for trådløse kommunikationsapparater som f.eks. mobiltelefoner, trådløse telefonapparater, håndholdte tovejsradioer og mobile tovejsradioer. Lejlighedsvis anvendes udtrykket med henvisning til sender/modtager-enheder i kabel- eller optiske fibersystemer.
I en radiotransceiver er modtageren lydløs, mens der transmitteres. En elektronisk omskifter gør det muligt at tilslutte sender og modtager til den samme antenne og forhindrer, at senderens udgang beskadiger modtageren. Med en transceiver af denne art er det umuligt at modtage signaler, mens man sender. Denne tilstand kaldes halv duplex. Sendelse og modtagelse sker ofte, men ikke altid, på samme frekvens.
Somme transceivere er konstrueret til at tillade modtagelse af signaler i sendeperioder. Denne tilstand kaldes fuld duplex og kræver, at sender og modtager opererer på væsentligt forskellige frekvenser, så det transmitterede signal ikke forstyrrer modtagelsen. Mobiltelefoner og trådløse telefonapparater anvender denne tilstand. Satellitkommunikationsnet anvender ofte fuld-duplex-sendermodtagere ved de overfladebaserede abonnentpunkter. Det transmitterede signal (transceiver-til-satellit) kaldes uplink, og det modtagne signal (satellit-til-transceiver) kaldes downlink.