DANAE

DANAE var en prinsesse fra Argos på det græske Peloponnes og eneste barn af kong Akrisios (Akrisius). Da hendes far fik kendskab til en profeti om, at han var bestemt til at blive dræbt af en søn af hans datter, låste han Danae inde i et underjordisk kammer af bronze. Hendes fængsel blev imidlertid infiltreret af guden Zeus, som befrugtede hende i skikkelse af en guldregn. Hun blev gravid og fødte en søn ved navn Perseus. Da hendes far fik det at vide, lagde han Danae og barnet i en kiste og lod dem drive rundt på havet. Ved gudernes forsyn nåede de sikkert frem til øen Seriphos, hvor fiskeren Diktys (Dictys) tilbød dem tilflugt i sit hjem.

Spå et senere tidspunkt, da Perseus var fuldt udvokset, søgte kong Polydektes (Polydectes) af Seriphos Danae til sin hustru, og da han ønskede at slippe af med hendes søn, beordrede han Perseus til at hente Gorgonens hoved. Helten vendte sejrrig tilbage for at erfare, at hans mor var flygtet til Athenas tempel for at søge tilflugt fra kongen. I vrede forvandlede Perseus Polydektes og hans allierede til sten med Gorgonens hoved. Derefter rejste han sammen med sin mor til Argos for at kræve sin bedstefars trone.

Danae var den navnkundige “dronning” af Danaerne. Danaan var synonymt med argivisk, men blev undertiden brugt til at beskrive grækere i almindelighed (f.eks. i Homers Iliaden).

MYTENS KRONOLOGI

I mytens kronologi var Danae en efterkommer af Io- – en argivisk jomfru elsket af Zeus, som blev tvunget til at vandre hele vejen til Egypten i skikkelse af en ko.Io’s tipoldebarn Danaus tog turen tilbage til Argos med sine halvtreds døtre, Danaiderne, for at gøre krav på tronen. Danae var en oldebarn af Danae Hypermnestra og hendes fætter Lynkeus.
Af Danaes efterkommere var de mest berømte Herakles, hendes tipoldebarn, og kong Eurystheus, hendes oldebarn
Det skal bemærkes, at de argiviske genealogier var ret opblæste og ikke synkroniserer godt med de andre mytiske kongehuses genealogier.

DANAE’s FAMILIE

FORældre

AKRISIOS (Homer Iliaden 14.319, Aischylos, Herodot 6.53, Strabo 10.5.10, Diodorus Siculus 4.9.1, Pausanias 2.23.7, Hyginus Fabulae 155, Ovid Metamorphoses 4.607, Nonnus Dionysiaca 30.264)
AKRISIOS & EURYDIKE (Apollodorus 2.26)
AKRISIOS & AGANIPPE (Hyginus Fabulae 63)

OFFSPRING

PERSEUS (af Zeus) (Homer Iliaden 14.319, Pindar Pythian 12. 16, Aischylos, Apollodoros 2.34, Strabo 10.5.10, Herodot 6.53 & 7.61, Diodorus Siculus 4.9.1, Hyginus Fabulae 63 & 155, Ovid Metamorphoses 4.607, Nonnus Dionysiaca 2.286, m.fl.)

ENCYCLOPEDIA

DANAE (Danaê). Et orakel erklærede, at Danaë, datter af Acrisius, ville føde en søn, som ville dræbe sin bedstefar. Af denne grund holdt Acrisius Danaë indespærret i en underjordisk lejlighed eller i et kobbertårn. Men her blev hun mor til Perseus, trods sin fars forholdsregler, ifølge nogle beretninger af hendes onkel Proetus, og ifølge andre af Zeus, som besøgte hende i form af en guldregn. Acrisius beordrede, at mor og barn skulle udsættes på det store hav i en kiste; men kisten flød mod øen Seriphus, hvor de begge blev reddet af Dictys, bror til kong Polydects. (Apollod. ii. 2. § 1, 4. § 1; Paus. ii. 16. § 2, 25. § 6; iii. 13. § 6; Hygin. Fab. 63.) Ifølge en senere eller italiensk tradition blev kisten ført til Italiens kyst, hvor kong Pilumnus giftede sig med Danaë og grundlagde Ardea (Virg. Aen. vii. 410; Serv. ad Aen. vii. 372); eller Danaë siges at være kommet til Italien med to sønner, Argus og Argeus, som hun fik af Phineus, og tog sin bolig på det sted, hvor Rom senere blev bygget (Serv. ad Aen. viii. 345). Men ifølge den almindelige historie gjorde Polydectes, kong af Seriphos, Danae til sin slave og bejlede til hendes gunst, men forgæves; og for at få hende i uforstyrret besiddelse sendte han Perseus, der i mellemtiden var blevet voksen, til Gorgonerne for at hente Medusas hoved, som han sagde, at han ville give Hippodameia som bryllupsgave (Tzetz. ad Lyc. 838).

Kilde: Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology.

CLASSICAL LITERATURE QUOTES

Homer, Iliad 14. 319 ff (trans. Lattimore) (græsk epos C8th B.C.) :
” Zeus, der samler skyerne, svarede hende : ‘. . . Aldrig før har kærligheden til nogen gudinde eller kvinde smeltet så meget om hjertet i mit indre, knust det til underkastelse, som nu: ikke dengang . . . . da jeg elskede Akrisios’ (Akrisius’) datter, den sødeste Danaë, som fødte Perseus til mig, fremtrædende blandt alle mænd.'”

Hesiod, Shield of Heracles 216 ff (trans. Evelyn-White) (græsk epos C8th or C7th B.C.) :
“The son of rich-haired Danae, the horseman Perseus.”

Pindar, Pythian Ode 12. 16 ff (trans. Conway) (græsk lyrik C5th B.C.) :
” that son of Danaë . . . . he who, men tell, was from a flowing stream of gold betotten.”

Pindar, Pythian Ode 12. 8 ff :
“Da Perseus over den tredje af disse faldne søstre udstødte sit triumfskrig og bragte dødelig undergang til Seriphos ved havet – undergang for denne ø og for hendes folk. Ja, for han havde gjort Phorkys (Phorcys) grumme afkom blind, og bitter den bryllupsgave, han bragte til Polydektes (Polydectes), for således at gøre en ende på sin mors lange slaveri og tvungne ægteskab.”

Aesjylos, Netdragerne (tabt satyrspil) (græsk tragedie C5. f.Kr.) :
Det første stykke i Aischylos’ Perseus-trilogi, Netdragerne (eller Diktyoulkoi) var et satyrspil, som beskrev ankomsten af kisten med Danae og hendes spæde søn Perseus på øen Seriphos. Titlens net-dragere var de satyrer, der fiskede kisten i land.

Aeschylus, Fragment 274 The Net-Draggers (from Papyri) (trans. Lloyd-Jones) :
“
“
? : Can you see … ?
Diktys : I can see. . .
? : Hvad vil du have mig til at holde øje med? . .
Diktys : I tilfælde af, at der er noget . . i havet . . .
? : Ikke et tegn; så vidt jeg kan se, er havet en mølledam.
Diktys : Kig nu på klippernes sprækker ved kysten.
? : Okay, jeg kigger. . . Gode Gud, hvad skal jeg kalde det her! Er det et havets uhyre, der møder mine øjne, en grampus eller en haj eller en hval (ketos)? Herre Poseidon og dybbens Zeus, en fin gave at sende op fra havet . . . .!
Diktys : Hvilken gave fra havet gemmer dit net på? Det er dækket af tang som. . . Er det et varmblodet væsen? Eller har den gamle mand fra øerne sendt os noget i en kiste? Hvor er den dog enormt tung! arbejdet går ikke fremad! Jeg råber og slår alarm. Hallo der! Bønder og gravere, denne vej, alle sammen! Hyrder og hyrder, alle der er på stedet! Kystfolk og alle I andre havets slidere!”

Aesjylos, Fragment 275 Net-dragerne (fra Papyri Oxyrhynchus) :
“
Silenos : Jeg kalder … ((lacuna)) og guderne til vidne til det, jeg nu forkynder for hele selskabet. Men hvad du end gør, så skynd dig ikke hensynsløst væk fra os; forstå endelig og accepter mig som en yderst venlig beskytter og støtte. Se dog, drengen hilser på mig med venlige ord, som han ville hilse på sin respekterede bedstemor. Vil han ikke altid være på samme måde over for mig, som tiden går?
Danae : Argos’ floder og mine fædres guder, og dig, Zeus, som bringer min prøvelse til en sådan afslutning! Vil du overgive mig til disse bæster , så de kan krænke mig med deres brutale angreb, eller så jeg i fangenskab skal udholde den værste tortur? Under alle omstændigheder vil jeg undslippe. Skal jeg så knytte mig en løkke og anvende et desperat middel mod denne tortur, så ingen kan sætte mig til søs igen, hverken et liderligt dyr eller en far? Nej, det er jeg bange for! Zeus, send mig noget hjælp i denne situation, jeg beder dig! for du var skyldig i den største fejl, men det er mig, der har betalt hele straffen. Jeg beder dig om at bringe tingene i orden! Du har hørt alt, hvad jeg har at sige.
Kor : Se, den lille smiler sødt, mens han ser på sin skinnende, rødglødende skaldede skaldethed. . .
Silenos : . . ((lakuna)) hvis jeg ikke glæder mig ved synet af dig. Forbandelse tag Diktys (Dictys), som prøver at snyde mig for denne præmie bag min ryg! Kom her, min kære! (Han laver grinende lyde.) Du skal ikke være bange! Hvorfor klynker du? Herover til mine sønner, så du kan komme i mine beskyttende arme, kære dreng – jeg er så venlig -, og du kan finde glæde hos mårerne og rådyrene og de unge pindsvin, og du kan lave en tredje i seng med din mor og med mig, din far. Og far skal give, den lille sin sjov. Og du skal leve et sundt liv, så du en dag, når du er blevet stærk, du selv – for din far er ved at miste grebet om sit faunedræbende fodarbejde – du selv skal fange dyr uden spyd og give dem til middag til din mor, på samme måde som hendes mands familie, blandt hvem du skal tjene dit levebrød.
Kor : Kom nu, kære venner, lad os gå og skynde os med ægteskabet , for tiden er moden til det og uden ord taler for det. Jamen, jeg kan se, at bruden allerede er ivrig efter at nyde vores kærlighed fuldt ud. Det er ikke så mærkeligt: hun har tilbragt lang tid med at spilde sin tid helt ensomt i skibet under skummet. Nå, men nu, hvor hun har vores ungdommelige kraft for øjnene, glæder hun sig og jubler; sådan er brudgommen, der ved det lyse skær fra Afrodites fakler.”

Euripides, Danae (tabt skuespil) (græsk tragedie C5. f.Kr.) :
Den græske tragedieforfatter Euripides skrev et skuespil om Danae.

Sofokles, Danae (tabt skuespil) (græsk tragedie C5. f.Kr.) :
Sofokles fulgte i Aischylos’ og Euripides’ fodspor med sit skuespil Danae.

Herodot, Historier 6. 53. 1 (trans. Godley) (græsk historiker C5th B.C.) :
“Grækerne beretter om disse dorianske konger så langt tilbage som Perseus søn af Danae – de nævner ikke guden – og beviser, at disse konger var grækere; for på det tidspunkt var de blevet klassificeret som grækere. Jeg sagde så langt tilbage som Perseus, og jeg gik ikke videre end det, for ingen nævnes som Perseus’ dødelige far, ligesom Amphitryon nævnes som far til Herakles . . . Danae datter af Akrisios (Acrisius).”

Herodot, Historier 7. 61. 1 :
“Perseus søn af Danae og Zeus.”

Pseudo-Apollodorus, Bibliotheca 2. 26 & 34 (trans. Aldrich) (græsk mytograf 2. årh. e.Kr.) :
“Af Akrisios (Acrisius) og Eurydike (Eurydike), Lakedaimons (Lacedaemons) datter, blev der født en datter Danae . . . Mens Akrisios foretog orakelundersøgelser om problemet med at avle sønner, meddelte guden ham, at en søn født af hans datter ville slå ham ihjel. Af frygt byggede Akrisios et bronzekammer under jorden, hvor han holdt Danae under bevogtning. Nu siger nogle, at Proitos (Proetus) forførte hende, hvilket førte til de hårde følelser mellem brødrene, men andre siger, at Zeus havde sex med hende ved at forvandle sig selv til guld, der strømmede ind gennem loftet og ned i hendes livmoder. Da Akrisios senere fik at vide, at hun havde født Perseus, og da han ikke troede på, at Zeus havde forført hende, kastede han sin datter ud på havet med sin søn på en ark. Arken drev i land ved Seriphos, hvor Diktys (Dictys) bjærgede barnet og opfostrede det.”

Pseudo-Apollodorus, Bibliotheca 2. 36 :
“Herskeren i Seriphos var Polydektes (Polydectes), Diktys’ (Dictys’) bror. Han forelskede sig i Danae, men var ikke i stand til at have sex med hende, nu da Perseus var en voksen mand, så han samlede sine venner, blandt dem Perseus, og fortalte dem, at han indsamlede bidrag for at tilbyde Hippodameia, datter af Oinomaos (Oenomaus), om hendes hånd. Han bad om heste fra de andre, men da han ikke fik nogen heste fra Perseus, og da Perseus havde sagt, at han ikke ville nægte Polydektes selv Gorgos’ hoved, gav han ham til opgave at hente netop denne genstand.”

Pseudo-Apollodorus, Bibliotheca 2. 45 :
” Da han nåede Seriphos, fandt Perseus, at hans mor sammen med Diktys (Diktys) havde søgt tilflugt ved altrene for Polydektes (Polydectes) voldsomhed, så han gik ind i det kongelige palads, hvor Polydektes underholdt sine venner, og med sit eget ansigt til side viste han Gorgos hoved frem. Da de så på det, blev de hver især til sten, idet de holdt den stilling, som han tilfældigvis slog i det øjeblik.”

Pseudo-Apollodorus, Bibliotheca 2. 47 :
“Perseus med Danae og Andromeda skyndte sig videre til Argos for at få et kig på Akrisios (Acrisius). Men så snart Akrisios hørte om dette, forlod han Argos, stadig bange for oraklet.”

Apollonius Rhodius, Argonautica 4. 1090 ff (trans. Seaton) (græsk episk C3rd B.C.) :
“For fædre er alt for jaloux på deres børn … . Hvilke lidelser Danae udholdt på det vide hav gennem sin fars vanvittige raseri!”

Lycophron, Alexandra 838 (trans. Mair) (græsk digter C3rd B.C.) :
“The eagle son of the golden Sire.”

Strabo, Geography 10. 5. 10 (trans. Jones) (græsk geograf C1st f.Kr. til C1st e.Kr.) :
“Seriphos, skueplads for den mytiske historie om Diktys (Dictys), der med sit net trak kisten i land, hvori Perseus og hans mor Danae var indesluttet, som var blevet sænket i havet af Akrisios (Acrisius), Danaes far; for Perseus blev opvokset der, siges det, og da han bragte Gorgonens hoved dertil, viste han det til Seriphians og forvandlede dem alle til sten. Dette gjorde han for at hævne sin mor , fordi kongen Polydektes (Polydectes) med deres medvirken havde til hensigt at gifte sig med hans mor mod hendes vilje. Øen er så stenet, at komedianerne siger, at den blev lavet sådan af Gorgo.”

Diodorus Siculus, Library of History 4. 9. 1 (trans. Oldfather) (græsk historiker C1st f.Kr.) :
“Perseus var søn af Danaê, datter af Akrisios (Acrisius), og Zeus.”

Pausanias, Description of Greece 2. 18. 1 (trans. Jones) (græsk rejsebeskrivelse C2nd A.D.) :
“Diktys (Dictys) og Klymene (Clymene), som kaldes Perseus’ redningsmænd.”

Pausanias, Description of Greece 2. 23. 7 :
“Argiverne har andre ting, der er værd at se ; f.eks. en underjordisk bygning, over hvilken der var det bronzekammer, som Akrisios (Acrisius) engang lavede for at beskytte sin datter. Perilaus , men da han blev tyran, rev han det ned.”

Pseudo-Hyginus, Fabulae 63 (trans. Grant) (romersk mytograf C2nd A.D.) :
“Danae var datter af Acrisius og Aganippe. En profeti om hende sagde, at det barn, hun fødte, ville dræbe Acrisius, og Acrisius, der frygtede dette, spærrede hende inde i et fængsel med stenvægge. Men Jove , der forvandlede sig til en regn af guld, lå med Danae, og af denne omfavnelse blev Perseus født. På grund af hendes synd lukkede hendes far hende inde i en kiste sammen med Perseus og smed den i havet. Ved Jove’s vilje blev den båret til øen Seriphus, og da fiskeren Dictys fandt den og brød den op, fandt han mor og barn. Han bragte dem til kong Polydectes, som giftede sig med Danae og opdragede Perseus i Minervas tempel.
Da Akrisius opdagede, at de opholdt sig ved Polydectes’ hof, begav han sig ud for at hente dem, men ved sin ankomst gik Polydectes i forbøn for dem, og Perseus svor sin bedstefar en ed på, at han aldrig ville dræbe ham. Da Akrisius blev tilbageholdt der af en storm, døde Polydects, og ved hans begravelseslege blæste vinden en diskus fra Perseus’ hånd mod Akrisius’ hoved, hvilket dræbte ham. Således blev det, som han ikke gjorde af egen vilje, fuldført af guderne. Da Polydektes var begravet, drog Perseus af sted til Argos og tog sin bedstefars rige i besiddelse.”

Pseudo-Hyginus, Fabulae 155 :
“Sons of Jove … . Perseus af Danae, datter af Acrisius.”

Ovid, Metamorphoses 4. 607 ff (trans. Brookes More) (romersk epik C1st f.Kr. til C1st e.Kr.) :
“Men Acrisius, søn af Abas, af den kadmæiske race, blev tilbage for at forvise Bacchus fra Argos’ mure og for at løfte fjendtlige våben mod denne guddom, som han benægtede var født af Jove . Han ville ikke engang indrømme, at Perseus fra Jupiters lænder blev fået af Danae i det brusende guld. Så mægtig er sandhedens skjulte magt, at Acrisius snart beklagede denne fornærmelse mod Bacchus, og at han altid nægtede at anerkende sit barnebarn.”

Ovid, Metamorphoses 4. 697 ff :
“Jeg , som er søn af den kongelige Jove og hende, som han omfavnede i guldregn og efterlod hende gravid i sin kobbercelle.”

Ovid, Metamorphoses 5. 11 :
“Jupiter , opløst i duske af imiteret guld.”

Ovid, Metamorphoses 5. 250 :
” hendes guldfødte bror.”

Ovid, Metamorphoses 6. 113 :
“Han gjorde kur til den dejlige Danae, der lokkede hende som en skinnende guldregn.”

Ovid, Metamorphoses 11. 117 ff :
“Når han vaskede sine hænder i flydende strømme, kunne de skinnende dråber på hans hænder have været dem, der engang forbløffede Danae.”

Statius, Thebaid 7. 163 ff (trans. Mozley) (romersk epik C1st e.Kr.) :
“Ikke i et sådant humør ville du gå til Danaës by, eller den parrhasiske lund , eller Amyklae, Ledas hjem.”

Nonnus, Dionysiaca 7. 110 ff (trans. Rouse) (græsk epos C5. e.Kr.) :
“Eros (kærligheden) … tog det guddommelige kogger frem, hvori der blev opbevaret tolv ildfyldte pile adskilt for Zeus, når hans begær vendte sig mod den ene eller den anden af de dødelige kvinder som brud. Lige på bagsiden af hans kogger med kærlighedspile havde han med guldbogstaver indgraveret en sætning på vers til hver af dem. På bagsiden af hans kogger af kærlighedsbolde havde han med bogstaver af guld indgraveret en sætning i vers for hver: —
Den første tager Kronion (Cronion) til krumningen af kvie-frontede Io.
Den anden skal Europa bejle til den dristige tyr bortføre.
Den tredje til Ploutos (Plutos) brud bringer herren af høje Olympos.
Den fjerde skal til Danaë kalde en gylden sengekammerat.
Den femte skal tilbyde Semele et brændende ildbryllup.
Den sjette skal bringe himlens konge en ørn til Aigina (Aegina).
Den syvende forener Antiope med en foregivende Satyros (Satyr).”

Nonnus, Dionysiaca 8. 124 ff :
“Zeus og hans regn sov ikke en anden gang med Danaë; efter forseglingen af det jernbundne fængsel gik bruden på sejlads og måtte bebrejde sit gyldne bryllup for sin kærlighedsgave af saltvand – hendes hytte, der sejlede med hende på havet, flød, hvor de skiftende vinde blæste!”

Nonnus, Dionysiaca 8. 286 ff :
“Ved Danaës overdådige bejleri beder jeg, giv mig denne nåde . Jeg ville også have været glad for at se et bryllup af guld, regnens Zeus, hvis ikke Perseus’ mor først havde stjålet den ære fra dig.”

Nonnus, Dionysiaca 30. 264 ff :
“Akrisios’ (Akrisius’) datter fødte Gorgonsdræberen , en søn, der var min Zeus værdig.”

ANTIK GRÆSK KUNST